Kalundborg Havn ønsker at skabe de mest optimale rammer for vores kunder, så søværts godshåndtering, så som kornudskibning, projektlaster, stykgods, og containere sker effektivt og med mindst muligt tidstab.

Kalundborg Havn har 5 kilometer løbende kaj, kraner og andet udstyr til godshåndtering, samt ikke mindst en perfekt infrastruktur til hurtig afvikling af skibsoperationerne.

Hvis du leder efter den perfekte placering til din virksomhed? Vi tilbyder arealudlejning på kajnære områder og vi har stadig enkelte arealer tilbage – send en mail eller kontakt os på nedenstående telefonnummer.

Linietrafik

Kalundborg ligger centralt placeret i Danmark og har linietrafik, der forbinder Sjælland med Samsø.

Samsøtrafikken har 3 daglige afgange med MS Kanhave fra Kalundborg til Samsø.

Færgen
Dampskibskajen 3
3700 Rønne
Tel. + 45 570231515

Stykgods

Kalundborg Havn har gode faciliteter til håndtering af tungt stykgods. Vores Fantuzzi-kran er indkøbt med denne godstype som dens primære arbejdsområde.

Kontakt os for en konstruktiv dialog omkring løsningen af stykgodsopgaver.

Tør bulk

Tør bulk dækker en bred vifte af landbrugsmaterialer som gødning, korn, foderstoffer samt byggematerialer.
Kalundborg Havn er en af Danmarks største bulkhavne, hovedsagelig med udskibning af korn.

Kalundborg Havn har både store vanddybder og god kajplads, som kræves for hurtig håndtering af tør bulklast. Kalundborg Havn har nogle af landets største terminaler til at håndtere tør bulk. Vores styrke inden for tør bulk er både hurtig udskibning af store løsvarepartier fra lastbil til skib, samt hurtigt ekspedition af store løsvarepartier direkte fra skib til pakhus eller til lastbil som distribuerer direkte til modtagerne.

Flydende bulk

Flydende produkter i bulk omfatter råolie, olieprodukter, kemikalier og tjære.
Flydende bulk håndteres i øjeblikket fra kaj 10 og 11.
Flydende bulk er ét af de indsatsområder, som vi i øjeblikket arbejder med at øge kapaciteten for.

Ro/Ro

Roll on/Roll off – eller Ro/Ro i daglig tale – er en udbredt transportform i Skandinavien, Baltikum og store dele af Europa. Ro/Ro er last, der kører om bord på skibene på trailere eller lastbiler.

Kalundborg Havn har flere Ro/Ro-lejer, hvilket giver store muligheder for denne type last.

Ro/Ro-lejerne er på kaj 12 og kaj 10.

Containertrafik

Kalundborg Container Terminal serviceres af Unifeeders omfattende rutenetværk i Nordeuropa. Kalundborg har direkte forbindelse til og fra de store containerhavne i Hamborg og Bremerhafen.

Derudover forbindes Kalundborg via Unifeedersrutenetværk til Storbritannien, Polen, de baltiske lande, Rusland og Finland. Det er Kalundborg ContainerTerminals intention at blive en af de bedste containerfeederhavne i Danmark.

Projektlaster

Kalundborg havn har store kajnære områder som kan benyttes til projektlaster

Vi er altid parate til at indgå i en konstruktiv dialog omkring løsningen af utraditionelle opgaver. Af eksempler på projektlast kan vi nævne udskibning af militærenheder.

Kontakt os, hvis dit produkt ikke er omfattet af de øvrige forretningsområder.