Kalundborg Havn er sikret mod terror – men du kan stadig færdes og arbejde frit på de fleste områder.

Alle større havne er sikret mod terror – også Kalundborg.
Alle større havne er sikret, fordi skibe – ligesom fly og andre transportmidler – kan bruges til terrorangreb.

Nye, internationale regler slår fast, at vil en havn anløbes af skibe på over 500 bruttotons, skal den være terrorsikret pr. 1. juli 2004. 6 områder har fået adgangskontrol, når de har anløb af skibe. 6 forskellige områder (se kortet ) på Kalundborg Havn er blevet sikret med nye hegn, porte og mulighed for adgangskontrol. Det er vigtigt at være opmærksom på skiltet ”Adgang kun tilladt med særlig tilladelse”, som opsættes på området, når der kommer et skib. Der vil så være krav om at vise ID-kort, og ved forhøjet beredskab er der portvagt.

Adgang kun tilladt med særlig tilladelse

(ovenstående er et skilt med blå kant rundt om med runde kanter)

Ingen skilte = Fri adgang

Du vil fortsat have fri adgang til de 6 sikrede områder, når de ikke har eller venter på anløb af skibe. Der må dog tages forbehold for, at kajer i perioder kan være lukket. Dette gøres af hensyn til varer eller materiel på området, da dette ofte udsættes for hærværk.

Hvorfor terrorsikring?

Terrorsikring indførtes for at forhindre en række ting, der kan true sikkerheden, f.eks.:
• at våben eller farlige stoffer og genstande – der kan bruges til at angribe mennesker –bringes ind på området. Eller bringes ombord på et skib.
• at uautoriserede personer kommer ind på et sikret område.
• at der sker noget med last eller udstyr til lasthåndtering ved den pågældende havnefacilitet.
På terrorsikring opereres der med 3 trusselsniveauer, hvor 1 er det laveste. Hvis staten forhøjer niveauet, vil der altid være portvagt.

Få mere at vide

Du er velkommen til at kontakte Kalundborg Havns administration, tlf. 5953 4000, for at få mere at vide om terrorsikring af havnens områder. Vi kan bl.a. informere om reglerne for tildeling af ID-kort.